7. apríl 2013

Ungdomsarbejdet må oppes på alle punkter


Skrivað hevur: Jan Ottosen

Jan Ottosen heldur millum annað, at verandi kappingarskipan hjá yngru deildunum eigur at verða tikin av.

H71s nye hjemmeside

Jeg er blevet bedt om at skrive et lille stykke til H71s nye hjemmeside, og da jeg blev kontaktet om at gøre dette, og valgfrit kunne skrive om hvad jeg ønskede at skrive om, så kommer der selvfølgelig mange emner og tanker frem.
 

Ungdomsarbejde

Jeg har valgt at skrive om et af de emner, der virkelig skal skabe fremtiden for håndbolden på Færøerne, nemlig ungdomsarbejdet og ungdomstrænerne.

Først og fremmest er jeg utrolig imponeret over det gå-på mod og den gejst, vilje og lyst så utrolig mange unge spillere går ind til denne fantastiske sport med. Det er så vores opgave, som trænere og ledere i klubberne, at give dem de bedst mulige forhold for at de kan fa udfordret og opnå deres potentiale. Vi skal dog også have hjælp til dette fra HSF og kommunerne her i landet, og der kommer måske nogle lidt hårde ord fra min side af her, og engang imellem når jeg bliver spurgt, men det er fordi jeg brænder så meget for sporten, og for at flest mulige får bedst mulige forhold til at dyrke denne sport. Og der ser jeg ikke på, om man spiller i sort, rød, gul, hvid, blå eller grøn, alle skal have muligheden og hjælpe hinanden til at opnå det bedst mulige resultat, når man når senior alderen.

Første stik fra min side skal komme til kommunerne og politikerne, vi har brug for flere haller, så alle kan få mere træningstid. Alene i Tórshavn kunne der sagtens bruges 2 haller mere til håndbold, og stort set alle andre steder 1 hal mere. Ved godt en hal koster penge, men jeg har virkelig lagt mærke til nogle, i mine øjne, mærkelige måder at bruge pengene på, hvor man kunne have fået meget mere for pengene. Men det er politik, og det skal jeg ikke gøre mig klog på, men er dog undrende. Vil dog stille politikerne dette spørgsmål: hvorfor samler man ikke klubberne og sportsgrenene pa tværs, og spørge om ønsker, og så lave en samlet pakke, der kan løse flere ting, end lave lappeløsninger hele tiden?
Næste stik går til HSF, de skal ind og blande sig politisk omkring tingene, og hjælpe klubberne så de bliver hørt. Derudover skal de også til at få skaffet mere uddannelse til trænere og specielt ungdomstrænere, for det er dygtige trænere, der skaber dygtige spillere. Har man selv spillet i den bedste række som senior spiller, så har man en vis viden til at være træner. Men der er også flere grundlæggende ting mange heroppe ikke ved, desværre. Ved HSF kan få lov til at bruge alt dansk uddannelses-materiale, op til Divisions modulerne. Blot de melder sig ind i RINCK konventionen, som er en del af EHF håndboldtræner uddannelses-system. Men det har de valgt ikke at gøre. Hvorfor, ved jeg ikke. Det kunne dog være med til at give sporten et skub opad, i en meget stor grad.

Tredje stik er til ledere og bestyrelserne i klubberne, men også forældre og folk omkring klubberne heroppe, giv nu de unge de bedste muligheder. Det er svært at fa folk til at hjælpe til i klubberne, men håber dette her kan være med til at få øjnene op for folk om, at der er behov for hjælp. Er man mange, skal man kun løfte en lille smule. Er man få, begynder ting at smuldre og halte, og det første, der bliver overset er ungdomsarbejdet. Så hjælp hinanden, også klubberne imellem, så man får det bedst mulige resultat heroppe.

Fjerde stik er til trænerne for alle ungdomshold. De unge vil virkelig gerne lære heroppe. Så stil krav til dem, udfordre dem, og sørg for at søge inspiration og viden om træningsmetoder, øvelser og lignende, som kan være med til at gøre dine spillere bedre. Kan godt være man tror, man ved alt, men det gør man ikke, og kan bl.a. sige for mig selv, at jeg stadig gerne kigger på andre trænere og træninger, når det er muligt for mig, for får jeg bare en lille øvelse, idé eller andet under et visit, så er jeg blevet bedre. Og det er jo det, vi alle stræber efter at blive, så vi kan give dem vi træner bedre muligheder.
 

Turneringsform for de unge

FM for ungdomshold har jeg et meget specielt ønske til heroppe. Afskaf den model man har nu, da der er alt for meget pres på de unge spillere, som det er. Afhold i stedetfor flere stævner gennem sæsonen, f.eks. som Adidas Night Cup i Vestmanna før sæsonen, som mange unge deltagende syntes var en stor succes. Måske hver anden weekend, og så til slut på sæsonen afholde et FM mesterskabsstævne. Så kan unge spillere få lov til at hvile, hvis de er skadet, og man kan lave en fremadrettet, målrettet træning, i stedet for hele tiden at skulle fokusere på weekendens kamp. Ved dette er en bombe, og noget der vil give en utrolig debat for og imod. Det jeg vil sige er, at vi skal udvikle håndbolden mest muligt. En idé under disse stævner kunne være, at alle skulle dække 6-0 lige meget hvad én gang, og et andet stævne kunne være 3-2-1 forsvar, osv, mulighederne er uendelige der.
 

Fremtiden

Hvis man ønsker, at Færøerne i fremtiden skal opnå noget som helst pa landsholdsplan, så skal man, som det første, give de unge flere træningstimer, 7-10.000 timer over en periode på 10 år for at nå top niveau eller verdenseliten. Det svarer til i snit 14-20 timer om ugen, hver uge året rundt, målrettet for den sport, man vil opnå noget i. Tror desværre ikke der er nogle håndboldspillere heroppe, der når halvvejs. Derudover er Færøerne et lille land, med ikke ret mange indbyggere, og derfor skal der tænkes nyt og ud af boksen, for at opnå noget. Man kigger jo beundrende pa det, de håndboldmæssigt har opnået på Island, og kan de, så kan Færøerne også. Der skal dog nogle pionerer og nytænkning til—man skal ikke følge de andre, men få de andre til at følge en.



Bústaður


Hondbóltsfelagið H71
Hoyvíkshøllin
Postsmoga 1067
FO-188 Hoyvík

Nevnd og ábyrgdarpersónar

 

  Nevnd      
  Anna Dam Forkvinna 519082 ad@lawfirm.fo
  René Dahl Olesen   235930 renedahlolesen@gmail.com
  Emy Sólvitsdóttir   513769 emys@olivant.fo
  Sonja Mørkøre   223663 sonjamorkore@gMail.com
  Ivan Fossabrúgv   239611 ifossabrugv@gMail.com
  Ann-Mari B. Mouritsen   214452 ann-mari@olivant.fo
  Símun Poulsen   517220 simun@vh.fo
  Eyðun Joensen   792640 eyjo@taks.fo
  Annika á Steig Egholm   581319 annikasteig@hotmail.com
         
  Ábyrgd av heimasíðu      
  Ann-Mari B. Mouritsen   214452 ann-mari@olivant.fo